Information om inkassomarkedet

1. Historik

2. Inkassomarkedet og dets aktører

3. Udviklingen fremover

1. Historik

Med virkning fra den 1. oktober 1997 trådte inkassoloven i kraft, med det formål, at sikre at inkassovirksomhed i Danmark skete under betryggende forhold. Loven blev til på baggrund af en betænkning om inkassovirksomhed, der igen blev udfærdiget af en i 1994 nedsat arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen bestod af repræsentanter fra bl.a. Dommerforeningen, Advokatrådet, Justitsministeriet og Dansk Inkassobrancheforening.

Loven blev suppleret med en bekendtgørelse af 26 september 1997 og regulerer i vidt omfang vilkårene for inkassovirksomhed. Herunder kravene til autorisation, sikkerhedsstillelse, klienttilsvar, behandling af penge, godkendelse af personale og henvendelse til debitor.

Justitsministeriet har uddelegeret tilsynsmyndighed og administration til Rigspolitichefen. På baggrund af en henvendelse, har Rigspolitiet tilsendt en oversigt, der viser at der ultimo 2004 er ca. 100 autoriserede inkassovirksomheder registreret hos Rigspolitichefen.

Lovens krav til autorisation er i grove træk, at man skal være fyldt 25 år, samt være uberygtet og uden gæld til det offentlige. Herudover skal virksomheden stille en betryggende sikkerhed for at virksomheden kan overholde lovens krav samt betale 5.000 kr. for autorisationen.

Sikkerheden skal svare til de midler virksomheden oppebærer for kunderne, men dog maximalt 5 mio. kr. Det er dog op til virksomheden selv at forhøje sikkerheden efter behov og Rigspolitichefen påser ikke at dette sker. Rigspolitichefen påser heller ikke, at klienttilsvarsreglerne reelt overholdes.

Der stilles ingen særlige krav til uddannelse eller erfaring. Dog skal indehaveren være fyldt 25 år, og personale der besøger debitorer, skal være ustraffede og fyldt 18 år.

Der blev ikke med loven fastsat regler for inkassovirksomhedernes opkrævning af salærer hos debitorer, men fra 2002 blev alle udenretlige salærer reguleret af en særlig bekendtgørelse.

Ved ændringen af renteloven og den nye inkassobekendtgørelse af 12. juli 2002 har justitsministeriet på baggrund af et EU–direktiv valgt at regulere de inkassoskridt der foretages udenretligt.

2. Inkassomarkedet og dets aktører

Såvel for advokater som inkassobureauer er der stor forskel på den enkelte virksomheds størrelse, kompetencer, markedsføring og produkter.

Inkassobureauerne:

Af  de ca. 100 registrerede inkassobureauer er 12 firmaer medlem af Dansk Inkassobrancheforening, Køgevej 89, 2630 Taastrup, tlf. 43996300. Foreningens sekretær, Advokat Damkjær, oplyser, at medlemskab er frivilligt og at medlemmerne betaler et indskud på 10.000 kr. og et årligt bidrag på 6.000 kr.

Læs mere om foreningen på www.incassobranchen.dk

Foreningen oplyser selv, at det primært er de største virksomheder, der er med i foreningen. Men det må antages, at de resterende kontorer har en ikke ubetydelig andel af markedet, eksempelvis er hverken DAI–kredit eller flere andre større virksomheder medlem af foreningen.

Det er vanskeligt at vurdere hvor mange sager inkassobureaerne behandler, da hovedparten - anslået 90 % - behandles udenretligt, og dermed ikke bliver registreret i retssystemet. Eksempelvis anbefaler flere bureauer uofficielt ikke retslig inkasso, hvis kravet er under 10-15.000 kr.

Det vurderes at inddrivelsesprocenten i disse sager næppe overstiger 30 % i gennemsnit, og at under 10 % af sagerne sendes videre i retssystemet gennem advokatsamarbejdspartnere.

Der er hård konkurrence på markedet for udenretlig inkasso og de fleste bureauer har selvstændige salgsafdelinger der bruger mange penge på salg og markedsføring. Omvendt medfører den hårde konkurrence og de beskedne inkassosalærer/inddrivelsesprocenter dog, at det er de færreste, der har større overskud på inkassoforretningen. Flere og flere vælger derfor at supplere deres ydelser med fakturaadministration, køb af nødlidende fordringer og lignende, samtidig med at kunderne i stigende grad skal tegne årsabonnementer samt betale provision af de inddrevne beløb.

I modsætning til mange advokater vælger mange bureauer også at tilbyde telefonopringning og personlig kontakt til debitorer på deres bobæl gennem egne eller eksterne konsulenter. Sidstnævnte har som regel succes med at få debitor til at underskrive retsgyldige forlig, men desuagtet er det meget få kreditorer, der i tilfælde af forligets misligholdelse ønsker sagen sendt i fogedretten.

Generelt er det uheldigt for retssikkerheden, at det skal være nødvendigt at benytte sig af personlig henvendelse til debitor på dennes bobæl, i stedet for at benytte retssystemet hvor debitor kan afhøres under betryggende forhold og vejledes af fogeden. Det er ydermere uheldigt, at den udstrakte brug af provisionsordninger indebærer en potentiel risiko for, at der lægges et urimeligt pres på debitor. 

Advokater:

Hos advokaterne har det fra gammel tid været en del af advokatens service og arbejdsområde, at sørge for inkassering af klienternes tilgodehavender. I takt med forhøjede retsafgifter, øget konkurrence fra bureauer og en beskeden indtægt per sag i forhold til de mange sagsekspeditioner, er dette dog langt fra et attraktivt focusområde på gennemsnitsadvokatkontoret. Omvendt giver inkasso mulighed for tilgang til nye og eksisterende erhvervskunder, og de færreste advokater vil derfor helt undvære dette ”produkt”, der ofte også benyttes til at uddanne nye advokatfuldmægtige.

I rapporten ”Advokatbranchen i tal” fra 2001 er det oplyst, at der i branchen samlet omsættes for ca. 5,3 mia kr. (1998-tal). I en analyse fra Jyske bank i 1999  blev det vurderet at omsætningen på inkasso androg 14 % (1994-tal) af den samlede omsætning, hvilket svarer til ca. 742 mio. kr. Ud fra en gennemsnitsomsætning på ca. 1000 kr. per sag, svarer dette til lidt over 700.000 sager.

Hovedparten driver inkassoforretningen som en ad–hoc service til deres øvrige rådgivningsydelser og kun ca. 25 advokatvirksomheder har valgt at blive medlem af Danske INKASSOadvokater og betale op til 25.000 kr. årligt for dette medlemskab. Kun 15-20 advokatkontorer vurderes at have over 10.000 inkassosager årligt til behandling.

Advokatsamfundet varetager overordnet advokatbranchens interesser, men indenfor inkassoområdet sker dette i samarbejde med foreningen Danske INKASSOadvokater.

Øvrige – egen inkasso og RKI:

En del virksomheder vælger at forestå hovedparten af egne inkassosager selv. Eksempelvis flere pengeinstitutter og forsyningsselskaber.

Det er usikkert hvor stor en andel af markedet ”egeninkasso” udgør, men det vurderes at være en stigende mængde i takt med at virksomhederne når en størrelse, der gør det økonomisk rentabelt at oprette interne inkassoafdelinger. Omvendt har de interne inkassoafdelinger ofte sværere ved at inddrive gælden, da debitorerne ikke altid tager de interne rykkere alvorligt, og omkostningsdækningen er højere ved brug af advokat eller bureau.

RKI har ikke autorisation som inkassovirksomhed, men har etableret en særlig rykker– og inkassoservice til sine mere end 12.000 erhvervskunder. Virksomhederne kan bruge RKI Specialrykkeren som tredje rykker over for skyldnere. Specialrykkeren advarer skyldneren om registrering hos RKI og inkasso, hvis ikke kreditor får betaling eller et forslag til en afdragsordning. Ikke alle skyldnere er opmærksomme på, at registrering kun sker i RKI's lukkede register, hvor ingen andre end den aktuelle kreditor kan se registreringen. Registrering i det lukkede register har ingen betydning for debitors mulighed for at opnå kredit hos andre. RKI mener selv, at mere end 50% af skyldnerne betaler for at undgå at blive registreret hos RKI. Betaler debitor ikke kan RKI sørge for at fordringen bliver sendt videre til inkasso hos en RKI–linkpartner eller autoriseret RKI-advokat.

Rigspolitiet har iværksat en undersøgelse, om end RKI's specialrykker er inkassovirksomhed, og om RKI derfor er forpligtet til at søge om autorisation som inkassobureau.

3. Udviklingen fremover

RKI oplyser at ca. 240.000 privatpersoner og virksomheder er registreret i åbne og lukkede skyldnerregistre, men i Norge er der til sammenligning op mod 700.000 personer og virksomheder registret ifølge inkassobrancheforeningen. Danske INKASSOadvokater vurderer derfor, at der er et behov for en mere effektiv registrering af dårlige betalere i Danmark.

Dette kræver dog ændringer i både inkassoregler, retsgebyrer, inddrivelsesmuligheder, samt formentlig også en fortsat konkurrence indenfor kreditoplysning og skyldneregistrering som det senest er set gennem Debitor Registrets brud på RKI's mangeårige monopol.

Der er i dag formentlig en meget stor mængde fordringer – både hos advokater og bureauer, der aldrig bliver inddrevet. Fratrækkes den andel, der videresendes fra inkassobureauer til advokater skønnes det at der samlet kun behandles private fordringer for ca. 30 mia. kr. i Danmark.

Til sammenligning behandles der i Norge fordringer for 40 mia. no.kr. og det er nærliggende at antage, at et meget stort antal fordringer afskrives som tab og aldrig sendes til inkasso.

Ovenstående tal fra Danmark er forbundet med stor usikkerhed og det kræver en nøjere analyse af markedet at nå frem til de rigtige tal. Eksempelvis er det usikkert hvor stor en del af sagerne der er aktive og hvor stor en del, der ligger i overvågning. Omvendt er det dog Danske INKASSOadvokaters opfattelse, at danske erhvervsvirksomheder benytter inkasso langt mindre end norske virksomheder, og givet lider betydeligt større tab på dårligere betalere, med en forringelse af konkurrenceevnen til følge.

Det er særligt virksomheder med mindre fordringer, der bliver ramt af tab på debitorer, da mindre krav dels sjældent forfølges til bund, dels er dyre at få behandlet gennem det danske retssystem, og endelig har danske virksomheder ikke adgang til lønindeholdelse.

På baggrund af ovenstående tal, er det Danske INKASSOadvokaters opfattelse, at der i høj grad er behov for en forbedring af danske erhvervsvirksomheders mulighed for at inddrive udestående fordringer hos debitorer i Danmark.

En nærmere analyse af virksomhedernes tab og antallet af fordringer, der aldrig inddrives, vil formentlig dokumentere denne påstand bedre end det har været muligt indenfor de rammer og det erfaringsgrundlag, der har været til stede på tidspunktet for udarbejdelsen af dette notat. Formålet er dog ikke at give en tilbundsgående analyse, men mere at henlede opmærksomheden på et stort, men overset problem.

Danske erhvervsvirksomheder lider mia.-tab på dårlige betalere og det koster både arbejdspladser og forringer konkurrenceevnen.

Erhvervskunder, advokater og inkassobureauer må i fællesskab forsøge at lægge et politisk pres på regeringen for at sikre en væsentlig forbedring af de nuværende inddrivelsesmuligheder.

Formålet skal være at hjælpe dansk erhvervsliv til at mindske tab, samt sikre at danske virksomheder kan benytte retssystemet på konkurrencedygtige vilkår. Dermed må samfundet levere sin del af løsningen i form af en fair brugerbetaling ved retssystemet i stedet for den nugældende overtaksering.

Dette kan ske gennem eksempelvis:

1. Mulighed for indeholdelse af løn for private på lige fod med det offentlige.
2. Kraftig reduktion og forenkling af retsafgifterne i småsager.
3. Forenklet tvangsfuldbyrdelsessproces .
4. Forhøjelse af de omkostninger der kan pålægges debitor, så de tilsvarer de udgifter der reelt er forbundet med en fuld inddrivelse af fordringen (herved kan behovet for no cure no pay aftaler og provisionsinkasso begrænses).

Afgørende for at kunne gennemføre et eller flere af ovenstående forslag, er dog, at beslutningstagerne bliver tilstrækkeligt informeret om de komplekse sammenhænge og regelsæt, der regulerer inkassomarkedet, således at der ikke laves hurtige uigennemtænkte lovforslag, men holdbare løsninger, der både tager hensyn til kreditors og debitors interesser.