Konkurs som inkassomiddel?
Mens en traditionel inkasso- og fogedsag er udtryk for såkaldt individualforfølgning, hvor målet er fyldestgørelse af den enkelte kreditor, er konkurs udtryk for såkaldt universalforfølgning, dvs. at målet er at skaffe alle skyldnerens kreditorer den bedst mulige fyldestgørelse ud fra et princip om, at alle kreditorer som udgangspunkt skal stilles lige.
Som kreditor er det væsentligt at være opmærksom på, at der er en række krav, der skal være op-fyldt for, at der kan indgives en konkursbegæring mod skyldner.
Dette indebærer blandt andet, at der ikke må være tvivl om, hvorvidt kreditors krav reelt eksisterer, og kravet må således ikke være bestridt (i sin helhed) af skyldner.
Hvis skyldner har indsigelser mod hele kravet, og disse ikke kan afvises som grundløse, bør der ikke indgives konkursbegæring.
Herudover skal der iværksættes en række undersøgelser af skyldners økonomiske forhold, der godtgør, at skyldner ikke er i stand til at betale sine forpligtelser efterhånden, som de forfalder, og at skyldner således er insolvent i Konkurslovens forstand.
Det er endvidere et krav, at der foreligger en såkaldt retlig interesse for kreditor i at få afsagt et konkursdekret. Det betyder som udgangspunkt, at skyldner skal være i besiddelse af aktiver, der kan fordeles mellem kreditorerne i forbindelse med en senere konkursbehandling, eller at skyldner har foretaget dispositioner, der enten har begunstiget visse kreditorer på de øvrige kreditorers bekostning, eller generelt har forringet kreditorernes stilling.
Herudover bør kravet have en vis størrelse, før indgivelse af konkursbegæring overhovedet overvejes.
Ovenstående gælder både i relation til selve indleveringen af konkursbegæringen, men også i forhold til ”trusler” om indlevering af konkursbegæring mod en skyldner.
Det er således væsentligt, at ovenstående undersøgelser er gennemført og de anførte krav iagttaget, før en eventuel varsling af konkursbegæring.
Herudover skal man som kreditor være opmærksom på, at en konkursbegæring alene må varsles, såfremt man rent faktisk agter at indlevere begæringen, og der må med andre ord ikke anvendes tomme trusler om at indgive konkursbegæring mod skyldner for herved at opnå betaling.
Foruden de rent formelle krav skal det også fremhæves, at man som kreditor for en pengefordring f.eks. i form af et fakturatilgodehavende meget sjældent vil opnå fyldestgørelse ved indgivelse af konkursbegæring, idet der i de langt de fleste tilfælde alene bliver en beskeden dividende til de såkaldt simple kreditorer.
Det betyder, at man som kreditor nøje bør overveje, om man – uanset at kravene måtte være opfyldt – overhovedet har en interesse i at indgive konkursbegæring mod en skyldner.
Herudover skal man være opmærksom på, at der ved afsigelse af et konkursdekret i de fleste tilfælde skal stilles en sikkerhed over for Skifteretten for omkostningerne ved konkursbehandlingen, og denne sikkerhedsstillelse udgør ca. kr. 25-30.000,00, som man ikke kan være sikker på at få tilbage.
Der er således en række forhold, man skal være opmærksom på, når man som kreditor overvejer at indgive konkursbegæring mod en skyldner, og da ovenstående blot er udtryk for en række af disse, er det væsentligt, at man tager en tilbundsgående drøftelse med sin advokat i forbindelse med overvejelserne om eventuel indgivelse af konkursbegæring mod en skyldner. |